Brødrene Hartmann A/S

Produktudvikling fremtidssikret med 3DEXPERIENCE i skyen

Hartmann Technology har netop besluttet at fremtidssikre deres udviklingsarbejde indenfor maskiner og støbeforme til produktion af æggebakker og andet bæredygtigt emballage ved at flytte deres CAD - og PLM udviklingsplatform i skyen.

Sikkerhed er en meget væsentlig parameter for Hartmann Technology i valget af udviklingsplatform. ”Vi vurderer, at Dassault Systèmes med deres 3DEXPERIENCE platform, sammen med deres danske forhandler IPES A/S, kan opfylde vores krav” fortæller Jacob Hahn, Manager moulds and tools, CAD/PDM, Hartmann Technology.

Jacob Hahn fortæller: ”Med 50 ansatte er Hartmann Technology en lille del af Brødrene Hartmann A/S, der har omkring 2.000 ansatte verden over. Vi konstruerer maskiner til produktion af æggebakker, både til egne fabrikker og eksterne fabrikker over hele verden. Det specielle ved Hartmanns maskiner er, at de fremstiller æggebakker af papirmasse fra gamle aviser, emballage og reklamer.

Forbrugere over hele verden efterspørger større bæredygtighed – og vi mærker da også en stadig større efterspørgsel på maskiner til fremstilling af emballage baseret på genbrugspapir. Emballage i skumplast og polystyren o. lign. forgår ikke i naturen på samme måde som en æggebakke lavet af genbrugspapir.

Hartmann Technology anvender i dag CAD-systemet CATIA med PLM-platformen ENOVIA til udvikling og konstruktion af maskiner og forme i Danmark.

Hartmann Technology AP-line

Valg af 3DEXPERIENCE on CLOUD

Hartmann Technology har netop valgt at skifte til 3DEXPERIENCE platformen med CATIA i Skyen.

Om deres valg af en Cloud-løsning forklarer Jacob Hahn: ”Vi er en mindre afdeling med relativt få brugere, og vi vil gerne fokusere på de kerneopgaver, der bringer værdi til virksomheden, og ikke på drift af IT-systemer. Vores nuværende system stod foran en opgradering, og det var i den forbindelse meget relevant at vurdere, om tiden var inde til at skifte til den moderne 3DEXPERIENCE platform i en Cloud-udgave.

Efter en grundig evaluering sammen med vores IT-afdeling, har vi valgt at gå over på en CLOUD-løsning, hvor vi er sikre på, at vores platform og værktøjer altid er fuldt opdaterede. Desuden vil vi altid at være på forkant med den seneste udvikling indenfor CATIA og relaterede værktøjer i platformen.

Læs mere om 3DEXPERIENCE.

Sikkerhed i top – et ufravigeligt krav

Der ligger unik viden bag Hartmanns maskiner og udstyr, og derfor har Hartmanns IT-afdeling også haft høje krav til sikkerheden bag CLOUD-løsningen.

”Sikkerheden er meget væsentlig for Hartmann. Derfor har dette punkt været centralt under evalueringen af 3DEXPERIENCE på Cloud-løsningen. IT-afdelingen har høje krav til løsningen og forventer fremover løbende at få ny funktionalitet, der højner sikkerhedsniveauet yderligere, fortæller Jacob Hahn.

”Vi er glade for, at Hartmann har valgt denne platform til fremtidig produktudvikling. Vi ser det som en blåstempling af sikkerheden i vores Cloud-løsning. Med udvikling af store, komplekse maskiner og samarbejde med globale underleverandører forventer vi, at Hartmann vil få et stort løft ved indførelse af denne platform”. Henrik Bøgelund, CEO IPES

Færre fejl forventes med den nye løsning

Hartmann Technology forventer, at nogle af deres nuværende processer bliver meget lettere. F.eks. i forhold til at finde den rette information hurtigt og enkelt for alle - også de personer som ikke direkte er involverede i produktudvikling.

Jacob Hahn siger: ”Vi har ikke egenproduktion og men et tæt samarbejde med vores underleverandører. Dette samarbejde forventer vi bliver lettere med den nye platform, samtidig med at vi minimerer risikoen for fejl. Vi forventer desuden, at arbejdsgangene bliver lettere – men det afhænger naturligvis også af, hvordan vi tilrettelægger disse i det nye system”.

”Vi glæder os til at komme i gang og udnytte de nye muligheder og faciliteter”.

Henrik Bøgelund, IPES: ”3DEXPERIENCE Cloud platformen er unik i markedet ved at være et system, der både indeholder CAD – og PLM funktionalitet. Systemet bygger på CATIA som modelleringsplatform, og derfor er jeg overbevist om, at Hartmann hurtigt vil få tilegnet sig denne nye måde at arbejde på, da PLM platformen fungerer som en integreret del af løsningen”.

”Vi forventer at komme i produktion på den nye platform i 2020. Vi har et pres fra vores IT-afdeling for at få det til at ske, da de vægter sikkerhed, support og løbende opdateringer meget højt”, slutter Jacob Hahn.

Kontakt os

Ønsker du også at fremtidssikre jeres produktudvikling med en holdbar PLM-løsning i skyen? Kontakt os og hør mere om 3DEXPERIENCE.

Henrik Bøgelund

CEO

smartphone+ 45 2090 5114

mailE-mail

Henrik Bøgelund

Jørgen Klitholm

Sales Manager

smartphone+ 45 2427 7744

mailE-mail

Jørgen Klitholm

Ring mig op!

keyboard_arrow_up